Få styr på din SU

 

Statens uddannelsesstøtte (SU) er, kort sagt, en økonomisk støtte, som modtages fra staten, mens man er under uddannelse. Størrelsen af SU afholder af forskellige faktorer. For at modtage denne støtte, skal visse betingelser være opfyldt. Derfor kræves det, at man har viden om disse, samt hvordan man søger om støtten.

Af Caroline Barntved, Y information

Hvem kan modtage SU?

En række betingelser skal være opfyldt, for at du er berettiget til at modtage SU, der er det månedlige stipendium tilbudt af staten til unge i uddannelse. Som udgangspunkt skal man være fyldt 18, og være dansk statsborger.

Samtidigt skal ens igangværende uddannelse være godkendt til SU. Disse kan opdeles i ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. En uddannelse er berettiget til SU, hvis den er offentligt anerkendt som uddannelses-sted, ulønnet, samt planlagt som værende en heltidsuddannelse, altså optage så stor en del af ens hverdag, at der ikke er tid til at have et fuldtidsjob samtidigt med denne.

Derudover må man hverken modtage anden offentlig støtte eller tjene for meget, altså overskride sit fribeløb. Tjener du mere end dette, skal dele af din SU og eventuelle SU-lån betales tilbage.

For at modtage SU, skal man:

• Have en vis alder, 18 år gælder som grænsen for ungdomsuddannelser
• Være under uddannelse, som er godkendt til SU
• Være dansk statsborger
• Være studieaktiv

For at være studieaktiv, skal man deltage i den obligatoriske under-visning, samt eksaminer og prøver, som uddannelsesstedet kræver. Dit uddannelsessted kan erklære dig inaktiv, hvilket medfører at uddannelsesstøtten ophører få måneder efter.

Det skal også nævnes, at udenlandske statsborgere har mulighed for at søge om ligestilling med danske statsborgere, og derefter modtage SU hvis specielle krav opfyldes.

 

Hvornår og hvordan søger man om SU?

Går man på en ungdomsuddannelse, kan SU tidligst søges én måned før man har ret til at modtage dette. Er man fyldt 18, kan man dog først søge om SU en måned før man begynder på ungdomsuddannelsen.

Starter man på en videregående uddannelse, gælder samme regler – altså må man tidligst søge når man er optaget på uddannelsen, og derefter en måned før man er berettiget den økonomiske støtte.

Søger man om handikaptillæg, SU i udlandet eller som udenlandske statsborger, skal man dog søge mindst tre måneder i forvejen for modtagelsen af SU.

Du søger om SU online, ved at logge ind på selvbetjeningssystemet minSU på siden www.su.dk. Du skal have NemID for at kunne logge på. Du skal huske igen at søge om SU, hvis du skifter eller har skiftet uddannelsessted.

Ønsker du ikke selv at have ansvaret for egen SU, kan du give en fuldmagt til forældre eller lign. Dette vil give modtageren ansvaret for din SU samt kontakten til staten. Denne fuldmagt vil kunne tilbagekaldes når som helst.

Hvordan bestemmes støttens størrelse og hvor ofte udbetales den?

For unge på 18 og 19 som er i gang med en ungdomsuddannelse, ser tallene i 2012, ses i tabellen på modsatte side.

 

 

 

 

NB: Når man er 18 og 19 kan man oftest kun modtage satsen for hjemmeboende SU, selvom man er udeboende

 

Er du 20+ og undergår en ungdoms-uddannelse, er satsen for hjemme- boende 2.815 kr., og for udeboende 5.662 kr.

Størrelsen af SU, bestemmes altså hovedsageligt af ens bopæl, men også af forældrenes indkomst, hvis man er under 20 år.

Statens uddannelsesstøtte udbetales hvert kvartal,  og du modtager dermed første gang SU kvartalet efter du er fyldt 18.

 

Man kan sagtens arbejde samtidigt med at man modtager SU, der er bare en grænse for hvor stor din indkomst må være. Dette fribeløb ændrer sig fra år til år. Du skal altså passe på med at tjene over dit fribeløb, da dette fører til at skulle betale dele af din SU tilbage. Vides det, at man kommer til at tjene for meget, kan man fravælge SU i perioder.

Du skal samtidigt holde øje med, om du får for meget SU, dette kan f.eks. ske hvis du afslutter en uddannelse, eller bliver erklæret studie-inaktiv.  Dermed undgår du pludseligt, at skulle betale store summer tilbage til staten.

Mere information om SU kan findes på www.su.dk

Rekordmange afsløret i SU-snyd

Der forventes afsløring af dobbelt så mange SU-snydere i år i forhold til sidste år.

-Christine Kjærgaard, Y information                                    

 

Indsatsen for at fange SU-snydere øges

I dette år er 262 unge røget i fælden og taget i SU-snyd for til sammen 4,2 millioner kroner. Nettet skal strammes yderligere og der forventes et udfald på 9 millioner kroner i år, hvilket er dobbelt så meget som forrige år.

 

Uddannelsesinstitutioner vil ved uddannelsesstart modtage et brev fra uddannelsesminister, Morten Østergaard (R) og børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), hvor der opfordres til at tydeliggøre konsekvenserne ved at snyde med SU over for de studerende.

 

Planen er at intensivere indsatsen mod misbrug med SU-midlerne ved at øge samarbejdet med de kommunale kontrolgrupper, øge informationstiltag over for de studerende, og SU-administratorerne på uddannelsesstederne har fået en udførlig vejledning i, hvilke indikationer der kan være på snyd.

 

Uddannelsesministeren er ekstatisk over, at indsatsen lader til at virke:

 

»Snyd med SU-midlerne er ikke blot ulovligt, men også asocialt over for medstuderende og resten af samfundet. Vi vil fortsætte med at stramme nettet om dem, der forsøger at snyde sig til ekstra penge, så SU’en udelukkende går til de unge, der er berettiget til den,« siger uddannelsesminister siger Morten Østergaard.

 

Også flere unge har en positiv holdning til indsatsen mod SU-snyd.

 

»Jeg mener det er dumt at snyde med SU. Det er statens penge og det er i bund og grund nogle penge andre har betalt til staten, så der skal ikke snydes med det. Der er en grund til der er regler omkring det,« fortæller 18-årige Alberte, der i øjeblikket er i gang med en gymnasialuddannelse.

 

Falsk bopælsstatus er den mest hyppige

Eleverne forsøger at snyde sig til SU som udeboende, trods faktum er at de er hjemmeboende. Ligesom forrige år er falsk bopælsstatus den mest udbredte form for snyd.

 

»Opdager de otte mennesker, der er tilmeldt samme 1 værelseslejlighed, eller ser de dem flytte meget rundt – populært sagt at forældrene i en gruppe ’bytter børn’, selv om de i virkeligheden bor hjemme hos deres egne forældre – så bliver der skredet ind,« forklarer fuldmægtig Nicolai Rasmussen i Styrelsen for videregående uddannelser og uddannelsesstøtte.

 

Maksbeløbet indenfor snyd er i år blevet opdaget til at være 262.000 kroner og gennemsnitsbeløbet for i år ligger på knap de 16.000 kroner.

 

I de store sager, hvor der er fundet snyd på over 100.000 kroner, politianmelder kommunerne snyderne. Derved får de ud over kravet om tilbagebetaling også en straf.

 

 

Gang i julehandlen

 

Siden den økonomiske krise satte ind i 2008, har der været et markant fald i danskernes juleindkøb. Trods forventningerne blandt danske detailbutikker var lave, ser det ud til at der i år vil være flere gaver under juletræerne i danske hjem.

Af Caroline Barntved

Nye tal for danskernes brug af kreditkort viser et forbrug som er højere end man har turde håbe på. I første halvdel af december ligger julehandlen på et langt højere niveau end det af sidste år. Ifølge Nets er dankortomsætningen for de første to weekender i måneden steget med hele 6,2 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Dette giver udsigt til flere pakker under juletræet til de juleglade danskere.

Undersøgelser viser at forventninger til juleomsætningen blandt danske detailbutikker runder op til ca. 8.5 milliarder kroner. Dette virker ikke som en overvældende stigning i forhold til et beløb på 8.3 milliarder sidste år, men viser dog danskernes velvilje til at bruge penge trods den økonomiske usikkerhed, der har eksisteret siden krisen i 2008, som prægede den danske julehandel negativt.

Regeringen dropper kvindekvoter

Flertallet af danskerne er imod regeringens forslag om kvindekvoter.

af Nicklas Valente Sternberg

Forslaget fra EU-kommissionen om kvindekvoter er blevet afvist af et flertal uden om regeringen.

En undersøgelse lavet af Rambøll Management/Analyse Danmark for Jyllands-Posten viser at flertallet af danskerne er imod forslaget. Det ses i meningsmålingerne at 79,6 % ikke vil have at der kommer et minimum på antallet af kvinder i bestyrelserne.

Frivillighed lykkedes ikke

EU-kommissionen har i et år prøvede at få virksomheder til at bestræbe sig efter at få mindst 40 % af bestyrelserne til at indeholde det underrepræsenterede køn.

Det har ikke skabt megen lyst blandt virksomhederne i Danmark. Lige nu ligger tallet for børsnoteret virksomheder på et sted mellem 5 % og 10 %. Hvilket er langt fra EU-kommissionens forslag.

Forslaget går ud på at få det underrepræsenterede køn til at udgøre mindst 40 % af alle bestyrelsesmedlemmer i en virksomhed med over 250 ansatte og en årlig omsætning på 373 millioner kroner.

Det har skabt megen debat blandt danskerne om hvor vidt staten skal bestemme over private virksomheder. I en debat på dr.dk skrev Kim Nielsen følgende ”Virksomhederne vælger jo dem som har de bedste kompentancer og som aktionærene føler varetager deres investeringer bedst. Min mening er at man derimod skal lave en regel for hvor mange bestyrelser folk max. må sidde i.”