Arkiv | Udland RSS feed for this section

Obama ønsker mere kontrol af våben

20 dec

Den amerikanske vicepræsident Joe Biden er blevet sat i spidsen for en kommission der skal arbejde på at nedbringe mængden af tragiske skyderier i U.S.A. Kommisionen er lavet på baggrund af skoleskyderiet i Newtown, Connecticut, hvor 7 voksne og 20 børn omkom.

Efter den tragiske hændelse i Connecticut er der kommet meget fokus på den amerikanske våbenlov. Ifølge den amerikanske tv-kanal CBS er der som følge af den tragiske hændelse kommet betragtelig folkelig opbakning til en revidering af den amerikanske våbenlov. Det er denne folkelige opbakning som præsident Obama nu handler på. Joe Biden har før været involveret i restriktioner af våbenloven, og han gennemførte en restriktion i 1994, men denne restriktion endte i 2004, og nu er han tilbage i kampen for strammere våbenlove. Joe Biden vil dog møde modstand fra den magtfulde Lobby National Rifle Association, som i årrækker har kæmpet for den fundamentale amerikanske ret til at bære våben. NRA går dog en hård fremtid i møde, da 57% af amerikanerne nu mener at der er behov for en stramning af våbenloven, i modsætning til de 39% i april.

Af journalist: Christian Harries Hansen

Kilde: politiken: http://politiken.dk/udland/ECE1847465/joe-biden-skal-staa-i-spidsen-for-revision-af-vaabenlov/

Ekstrem kulde dræber 37 i Ukraine.

20 dec

Ekstreme frostgrader på helt ned til -50 grader celsius hærger i øjeblikket Østeuropa. De ekstreme frostgrader har indtil videre taget 35 liv. De fleste af de omkomne er hjemløse. Det er dog ikke noget nyt at folk de omkommer omkring vintetid i Ukraine. Sidste år døde hele 135 mennesker i Ukraine af den ekstreme kulde som lå på omkring -30 grader celsius.

Det er dog ikke kun i Ukraine at folk de omkommer af kulde. I Litauen har der været frostgrader helt ned til -12 grader, hvilket har krævet 5 liv. Letland rapporterer også om omkomne, hvor 2 mennesker er døde af kulde. En ny lokal kulderekord på -50 grader er også blevet registreret på den russiske halvø Kamtjatka, der er dog ingen rapportager om dødsfald.

Af Journalist: Christian Harries Hansen

Kilde:http://politiken.dk/udland/ECE1846850/37-er-omkommet-i-frosten-i-ukraine/

Syd-Korea valgte første kvindelige præsident nogensinde.

20 dec

I går blev den konservative Park Geun-hye valgt ind som præsident i Sydkorea. Park fører med 52,5% af stemmerne, over modstanderen Moon Jae-ins 47,1% med halvdelen af stemmerne optalt.

Park Geun-hye er opvokset i en politisk aktiv familie. Park Geun-hyes far virkede som Syd-Koreas diktator i årrækken 1961-1979, og Park Geun-hye selv virkede som Syd-Koreas førstedame fra 1974, pga. at hendes mor blev snigmyrdet. Det diktatoriske styre har Park Geun-hye dog taget afstand fra.

Park Geun-hyes politik under valgkampen har været snak om mere velfærd, og langt mere fokus på at skære ned i unødvendige udgifter. Park Geun-hyes modstander  Moon Jae-ins politik gik på at hun ville afsætte 100 milliarder til en jobpakke, samt at hun ville droppe en fri handelsaftale med U.S.A.  Moon Jae-in var den foretrukne kandidat for mange af de unge vælgere. En problematik som der ofte bliver sat fokus på blev lagt lidt til side ved årets valg. Forholdet til den kommunistiske nabostat Nord-Korea har i år stort set ikke været på programmet, kun 5% af de Syd-Koreanske vælgere syntes at det vigtigste emne i valgkampen var forholdet til Nord-Korea.

Af journalist: Christian Harries Hansen

Kilde:http://politiken.dk/udland/ECE1847869/sydkorea-faar-foerste-kvindelige-praesident/

Skolemassakre

20 dec

 

skole 1

Fredag d. 14 i Newtown, Connecticut, skete der det alle forældre og skoler frygtede.

Den 20-årige Adam  Lanza begik skolemassakre mod sin tidligere skole, Sandy Hook School. Han skød og dræbte 20 elever og 6 lærer. Hans mor var i blandt de dræbte lærer – hun var i færd med at undervise sine elever da drabsmanden, Adam Lanza, brød ind af døren og henrettede hende foran hendes elever, hvorefter han begyndte at skyde eleverne en efter en. Skolens rektor, Dawn Hochsprung, meldes også dræbt.

Eleverne der blev ramt af massakren gik i børnehaveklasse til fjedre klasse og havde alderen 5-10 år.

Da gerningsmanden hørte sirenerne fra politiet valgte han at tage livet af sig selv. Der var en vis tvivl om, hvorvidt det var Adam Lanzas ældre bror, der havde begået massakren. Senere fik man bekræftet, at det var ham, der var gerningsmanden bag dette.

Denne massakre har gjort så stor indtryk på verdenen, at selv den britiske dronning Elizabeth II, som eller sjælden giver en offentlig reaktion, var ude og udtrykke hvor ‘dybt chokeret og bedrøvet’ hun var over tragedien.

– Jeg er dybt chokeret og bedrøvet over at høre om det forfærdelige tab af liv i dag i Newtown, Connecticut. Især nyheden om at så mange af de døde er børn, skriver den 86-årige dronning.

Fredagens massakre som kostede 26 liv, er det næsthøjeste dødstal efter et skoleskyderi, der har fundet sted i USA.

skole 2

Rådden faldskærmsudspringer

20 dec

 

Ved en mark i Holland er liget af en mand blevet fundet ved et sammentræf. Han har ikke haft nogen social kontakt til familiemedlemmer eller venner. Mark Van den Boogaard var også selvstændig erhvervsdrivende, der understreger, at han har været noget af en enspænder. Ingen har derfor meldt ham savnet ifølge BBC.

Faldskærmsklubben har heller ikke fået nogen tilbagemeldinger fra manden, da udspringere ikke tilbagemelder et spring. Politiet mener ikke, at der ligger nogen kriminelle handlinger bag dødsfaldet. Der er ifølge politiets undersøgelser ingen tegn på hovedskærmen eller hjælpeskærmen har været udfoldet.

Ifølge Simon Woerlee, leder af Nationaal Paracentrum-blubben, nær Deventer i Gelderland-provinsen, er medlemmerne rystede over nyheden. Boogaard beskrives som ”en venlig og glad mand, men en enspænder, en person, der ikke rigtig talte med nogen, og som altid holdt sig for sig selv”. Boogaard befandt sig tit i klubben, som han blev medlem af i sommeren 2011. Han fik gennemført 120 udspring i løbet af sin karriere.

Faldskærmsklubber har ingen procedure, der sikrer om faldskærmsudspringet forløber, som det skal.

-Vi tjekker det aldrig. Der er ingen lov om at kontrollere det og ingen regler, siger Simon Woerlee.Parachute-tight712

-De har forsøgt at indføre det i USA, men det fungerede ikke. Nogle gange kom folk tilbage til klubben for at få en kop te og en snak efter et udspring. Men andre gange pakkede de bare deres udstyr sammen og forlod stedet, lyder det fra ham.

Ifølge Meiltje de Groot, som er direktør for den lokale lufthavn i Teuge, er der god grund til at etablere et meldesystem for faldskærmsudspringere.

-Det er meget trist, at en person kan ligge død i så lang tid uden at være meldt savnet, lyder det herfra til de lokale medier ifølge BBC.

Nyhedsartikel er skrevet af Nick Zivlaei            

Kilde: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-61838218:faldskærmsudspringer-lå-død-i-dagevis.html

Korea-konflikten

20 dec

 

korea

Øen Yeonpyeong i Sydkorea blev i november 2010 ramt af et granat-angreb fra Nordkorea. Det menes at være et af de værste kollisioner siden Korea-krigen i 1950-1953. En krig der aldrig officielt er blevet afsluttet, da der ikke blev underskrevet nogen fredsaftale. 

af Nick Zivlaei

Tæt på krig

Det har tidligere været på stregen til krig, ved Nordkoreas pres på det internationale samfund og bombardementet af Sydkorea.

Nordkorea har i de seneste årtier provokeret Sydkorea ved atomprøvesprængninger, test af missiler og sænkning et krigsskib, der kostede 456 sydkoreanske sømænd livet.

Sydkorea er militært langt mere overlegene. De har bedre udrustning end det nordkoreanske militær, og en stærkt tilknyttet alliance med USA. Trods det frygter Sydkorea det ikke ville komme dem til gode da de frygter at miste mand- og landskab ved en egentlig krig.

Nordkoreas angreb på øen Yeonpyeong i Sydkorea kan være af flere årsager, men grundet Sydkoreas militærbase på øen, tyder meget på Nordkorea har haft mistanke om et angreb fra Sydkorea. Nordkoreanerne har gjort fremskridt i at berige Uran. Nordkoreanerne kan bruge denne uran til opbygning af atomvåben. Deres hensigt kan være at skræmme til nye fredsforhandlinger.

Ny leder i Nordkorea

Yderligere overdrager den nordkoreanske leder Kim Jong-il magten til sin yngste søn Kim Jong-un, hvilket også kan være en forklaring på hvorfor angrebet finder sted i denne tid. Kim Jong-un er en ung leder, der står uden en reel magtbase. Ledere i militæret eller i styret forsøger af denne grund at fratage hans magt.

Angrebet kan af denne årsag skabe sammenholde og aflede opmærksomheden fra landets økonomi-problemer. Det kan være muligt at angrebet kunne have været startet af folk i militæret uden at Kim Jong-il har været orienteret om det. Hvis det er tilfældet, så er militæret i Nordkorea aldeles splittet, vurderer analysefirmaet Stratfor.  

Salg af skudsikre skoletasker boomer i USA efter skoleskyderi

20 dec

tasker

Som følge af skoleskyderier i Newtown, USA, der i fredags kostede 28 livet, her i blandt 20 børn imellem fem og seks år, er salget af skudsikre skoletasker boomet.

Forældre frygter for deres børns sikkerhed, og det har ledt til et større salg af de skudsikre skoletasker. Dette melder producenterne

Blandt andet findes ’Amandment II’ som sælger to rygsække med motiver fra Marvels, The Avengers og Disneys Prinsesser, til en pris på ca. 1.700 DKK(300 dollar) pr. styk. Direktøren af selskabet, Richard Craig, forklarer at der i den bagerste del af rygsækken er syet et panser ind som kan beskytte børnene i tilfælde af skyderi.

Richard Craig forklarer i øvrigt at, efter Newtown-tragedien så er salget 10 bedre end normalt.

’Amandment II’ er opkaldt efter den del af den amerikanske forfatning, der giver amerikanerne ret til at bære skydevåben. De er blandt en håndfuld andre selskaber, som efter massakren har oplevet stigning i deres salg af beskyttelsesudstyr til amerikanske børn.

Firmaet ’BulletBlocker’ tilbyder for mellem 150 og 200 dollar en pansret plade, som man kan placere i skoletasken.

”Den er let, nem at bruge og ikke større end en bog”, forklarer Elmar Uy, selskabets direktør.

’BulletBlocker’ fortæller at salget af de skudsikre plader er steget med 40 procent siden fredags, hvor massakren fandt sted. De understreger dog at de ikke garanterer noget som helst.

Uroligheder i blandt unge i Göteborg

20 dec

 göteborg

En konto på det sociale medie Instagram har lagt mere end 200 krænkede billeder og kommentarer ud om unge svenske piger. Dette har vakt vrede i blandt 500 unge i Göteborg.

To gymnasier i Göteborg holder onsdag lukket som følge af optøjerne som skolen oplevede tirsdag.

Dette kommer som følge efter at over 200 billeder af forskellige unge piger, som bl.a. blev kaldt ”hore” og ”luder”, var blevet lagt ud på det sociale medie Instagram. Billederne som var lagt ud af en anonym Instagram-konto lagde baggrund for en demonstration, hvor 500 unge forsøgte at komme ind på den formodede gerningsmands skole.

De 500 unge der forsøgte at trænge ind på skolen blev afspærret af politiet, og det endte siden hen med at de unge begyndte at kaste med sten og flasker mod politiet. 27 blev anholdt under urolighederne. Politiet har her i blandt anholdt en 17-årig pige som er mistænkt for at have offentliggjort billederne på den anonyme Instagram-konto.

Tendensen kan sprede sig til andre svenske byer, og politiet holder nu ekstra øje med om andre piger bliver hængt ud på nettet.