Tællelyset – H.C. Andersens første, men langt fra bedste, eventyr

Af Alexander Schierbeck-Hansen

Tællelyset er et kort eventyr af den verdensberømte forfatter H.C. Andersen, som blev opdaget fornyligt blandt nogle gamle arkiver i rigsarkivets afdeling i Odense. Selvom “Tællelyset” er skrevet af H.C. Andersen, er det svært at se, og historien lægger ikke skjul på budskabet, så den nærmest føles kvalmende pædagogisk. De kvalitative træk som H.C. Andersen ellers er kendt for – udover personificering – fremtræder overhovedet ikke i eventyret, så man kan roligt sige, det ikke lever op til forventningerne for et H.C. Andersen eventyr – og det kunne lige så godt være en anden end mesteren inden for eventyr forfatning, som har skrevet eventyret. Men da historien blev skrevet, var H.C. Andersen jo også kun et barn, så det er forståeligt, at kvaliteten af den ikke når hans andre eventyr til sokkeholderne.

Bedømmelse:

★☆☆☆☆☆

Hvis du selv gerne vil læse og selv bedømme eventyret, kan du læse det her:

                                    Til Madam Bunkeflod
fra hendes hengivne
H.C. Andersen

Tællelyset

Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge – og ud af den lune Vugge gled Lyset for[m]fuldendt, helstøbt, skinnende hvidt og slankt det var dannet paa en Maade, som fik Alle, der saae det til at troe at det maatte give Løvte om en lys og straalende Fremtid – og Løvterne, som Alle saae, skulde det virkelig holde og opfylde.

Faaret – et nydeligt lille Faar – var Lysets Moder og Smeltegryden var dets Fader. Fra dets Moder havde det arvet sin blendende hvide Krop og en Ahnelse om Livet; men fra / dets Fader havde det faaet Lysten til den flammende Ild, der engang skulde gaae det igjennem Marv og Been – og ”lyse” for det i Livet.

Ja saadan var det skabt og udviklet, da det med de bedste, de lyseste Forhaabninger kastede sig ud i Livet. Der traf det saa underlig mange Medskabninger som det indlod sig med; thi det vilde lære Livet at kjende – og maaskee derved finde den Plads, hvor det selv passede bedst. Men det troede altfor godt om Verden; den brød sig kun om sig selv og slet ikke om Tællelyset; thi den kunde ikke forstaae, til hvad Gavn det kunde være, og derfor søgte den saa at bruge det til Fordeel for sig selv og toge forkeert fat paa Lyset, de sorte Fingre satte større og større Pletter paa den reene Uskyldsfarve; denne svandt efterhaanden ganske bort og blev heelt tildækket af Smuds / fra Omverd[e]nen, der var kommet i altfor svær Berøring med det, meget nærmere end Lyset kunde taale, da det ikke havde kundet skjelne Reent fra Ureent, – men endnu var det i sit Inderste uskyldig og ufordærvet.

Da saae de falske Venner, at de ikke kunde naae det Indre – og vrede kastede de Lyset bort som en unyttig Tingest.

Men de[n] ydre sorte Skal holdt alle de Gode borte, – de vare bange for at smittes af den sorte Farve, for at faae Pletter paa sig, – og saa holdt de sig borte.

Nu stod det stakkels Tællelys saa ene og forladt, det vidste hverken ud eller ind. Det saae sig forstødt af det Gode og det opdagede nu, at det kun havde været et Redskab til at fremme det slette, det følte sig da saa uendelig ulyksalig, fordi det havde tilbragt dets Liv til ingen Nytte, ja det havde maaskee endogsaa sværtet det Bedre i sin Omgang –, det kunde ikke fatte, hvorfor eller hvortil det egentlig / var skabt, hvorfor det skulde leve paa Jorden – og maaskee ødelægge sig selv og andre.

Meer og meer, dybere og dybere grublede det, men jo meere det tænkte, desto større blev dets Mismod, da det slet ikke kunde finde noget Godt, noget virkeligt Indhold for sig selv – eller see det Maal, som det havde faaet ved dets Fødsel. – Det var ligesom det sorte Dække ogsaa havde tilsløret dets Øine.

Men da traf det en lille Flamme, et Fyrtøi; det kjendte Lyset bedre, end Tællelyset kjendte sig selv; thi Fyrtøiet saae saa klart – tværs igjennem den ydre Skal – og der inden for fandt det saa meget Godt; derfor nærmede det sig til det, og lyse Formodninger vaktes hos Lyset; det antændtes og Hjertet smæltede i det.

Flammen straalede ud – som Formælingens Glædesfakkel, Alt blev lyst og klart rundt omkring, og det oplyste Veien for dets Omgivelser, dets sande Venner – og med Held søgte de nu Sandheden under Lysets Skue.

Men ogsaa Legemet var kraftigt nok / til at nære og bære den flammende Ild. – Draabe paa Draabe som Spirer til nyt Liv trillede runde og buttede ned ad stammen og dækkede med deres Legemer – Fortidens Smuds.

De vare ikke blot Formælingens legemlige men ogsaa deres [a]andelige Udbytte. –

Og Tællelyset havde fundet dets rette Plads i Livet – og viist, at det var et rigtigt Lys, som lyste længe til Glæde for sig selv og dets Medskabninger –

H.C. Andersen.

Jordens undergang d.21 december igen, igen

Så skal vi til det igen, jordens undergang nærmer sig og så endda på en fredag – øv!

Af Tobias Louw

Byen Bugarach i Frankrig, og bjerget hvor rumvæsenerne hengiveligt skulle ankomme.

Inden længe nærmer jordens undergang sig, og fra i morgen af er det slut med at skulle tidligt op og klare dagens gerninger, men er du glad for livet og vil du gerne leve videre så er løsningen her heldigvis! Selvom det angiveligt er slut, så kan du faktisk gøre noget for at redde dig selv og din familie. Du skal på en rejse til Frankrig, og nærmere i den sydfranske by Bugarach. Byen med et indbyggertal på 176, er blevet valgt som stedet hvor du overlever verdens undergang. Det forudsiges nemlig, at rumvæsner vil komme fra en såkaldt ”rum-garage”, s

om er gemt godt i et bjerg nær byen. Her vil du få tilegnet en plads på alien-air-express, og blive reddet for jordens undergang.

Efter 50 år med the Beatles…

Efter 50 år med the Beatles…

Af Alexander Schierbeck-Hansen

Det er nu lidt over 50 år siden, at Beatles udgav deres første single, ‘Love Me Do’, der i sig selv kun blev til et moderat hit, men som blev startskuddet på bandets enorme popularitet, det såkaldte ‘Beatlemania’, der først raserede i Britannien op gennem 1963, og som senere i 1964 toppede og spredtes til hele verden. 1960’erne er lang tid siden, og man kunne næsten forvente at gruppen var gået i glemmebogen, ligesom skæbnen for mange andre bands, men tværtimod; gennem de seneste år har the Beatles opnået en stille renæssance, der blandt andet kommer til udtryk i den nye musical, Let It Be, som er lavet over nyfortolkninger af originale Beatles-sange.

Populariteten af gruppen er fortrinsvist størst blandt generationen, som voksede op med gruppen, da de var mest populære, men også blandt de yngre (og ældre) generationer kan man nemt finde fans af gruppen. Dette skyldes bandets store pladerepertoire, som spænder over sange alt fra enkle “Love Me Do” over “Help” til “Yellow Submarine” og den psykedeliske “Strawberry Fields Forever” over første sang med feedback, “I Feel Fine”, til den ‘protopunkede’ “Helter Skelter”, der er dermed noget for de fleste musiksmage, hvilket sammen med bandets karismatiske udstråling er den største årsag til gruppens vedvarende popularitet.

Musikken er blandt musikerkredse anerkendt for sin kvalitet og har influeret stort set alt musik, der har fulgt efter, alt fra Jimi Hendrix til Maroon 5 til Madonna osv. Af rosende ord er der mange, og Mike Shinoda fra Linkin Park har sagt om gruppen: “Nearly everything my band knows about how to approach recording a song is attached to the Beatles in some way.” og Adam Levine fra Maroon 5 segmenterer Beatles’ indflydelse på musikken: “The Beatles are a massive part of who I am. My mother lived and breathed The Beatles and they were a huge part of my upbringing. Every time we went anywhere, The Beatles were playing on the stereo. That seeped into my consciousness and completely shaped my musical style.”

Beatles og Murens Fald

Det er dog ikke kun musikalsk at bandet har revolutioneret verden: ‘Beatlemania’ i midten af 1960’erne var et internationalt fænomen, men ikke alle steder (eller snarere de færreste steder) var man glad for denne ‘bevægelse.’ Et af disse stader var Sovjetunionen, hvor myndighederne gik så langt som til illegaliseringen af the Beatles. Men den unge generation trodsede forbuddet og smuglede de ellers illegale plader ind i landet og lærte af den vej at trodse myndighederne – en trodsighed, som i følge vicepremierminister og Beatles-fan Sergej Ivanov skulle vise sig at have større indflydelse på Sovjetunionens fald end noget andet.

Peter Jacksons nyeste værk skaber spænding over hele verden

Peter Jackson, instruktøren bag Ringenes Herre trilogien, har IGEN formodet at skabe et unikt univers, som forbløffer, og fanger seeren gennem alle 170 minutter.
”Hobbitten” handler om titelvæsenet Bilbo Baggins, der bor i det fredelige Hobbiton. En dag opsøger den Gandalf ham, og sender Bilbo på en farlig mission for at genvinde dværgenes kongerige, som den frygtindgydende drage,

Smaug, har frarøvet dem. På sin færd mod Erebor støder Bilbo ind i alt hvad verdenen byder ham på – heriblandt trolde og orker. Gensynet med enestående karakter, Gollum, bliver filmens største clou, da Bilbo for første gang finder den magiske ring, som forandrer hans liv for altid. Nedenfor ses et billede af den spektakulære Gollum.

Kritikere har kaldt filmen langtrukken med for meget af det overflødige, men vi vælger at modsige denne kritik, da filmatiseringen af ”Hobbitten” følger bogen helt og aldeles perfekt, både mht. den kronologiske orden, men også generelt på referencer. Dette går i strid mod Peter Jacksons tidligere trilogi, hvilket tydeliggøres i filmen, hvis man har læst både ”Ringenes Herre” og” Hobbitten”. Kort sagt skal kritikken altså ikke trodse din vilje til at se ”Hobbitten”.

Udover filmens enestående handling, tager Peter Jackson ”Hobbitten” over i et helt nyt stilistisk niveau. Filmen vises nemlig i HFR 3D (High Frame Rate 3D), som giver en ny måde at opleve film på, hvilket sætter sit præg på filmens prangende animationer. Der er dog meget tvivl om hvorvidt man bør opleve filmen i 48 FPS (Frames Per Second) med HFR 3D, som gør billedovergangende mere ’smooth’, eller om man skal se den med standard 24 FPS. Man kan tale både for og imod de to forskellige versioner. HFR 3D versionen giver et meget virkelighedsnært og flot billede, og tilmed med 3D, men det gør dog filmen lidt for virkelighedsnær for mange mennesker, hvilket gør at det er sværere at overbevise seeren om, at universet rent faktisk er ægte. Denne virkelighedsnære oplevelse har man ikke i 24 FPS, hvilket gør det nemmere for seeren at leve sig ind i historien. Kort sagt kan de høje frame rates gøre seeren skeptisk overfor historien, da mennesket ikke er vant til at se film i HFR. Det skal dog også siges, at HFR billetten er væsentligt dyrere, hvilket også spiller en rolle.

Vi drager dog den konklusion, at ”Hobbitten” er en film man bare skal se, uanset om man har tænkt sig at opleve den i 3D eller ej.

– 4½ ud af 5 stjerner herfra!

Juletræ i Kokkedal

Juletræ i Kokkedal

Julen blev ikke som forventet for egedalsvænge, og de tyve år med juletræ og julehygge fik sit brud. Men skal flertallet forsat dominere eller skal man måske overveje at gå på kompromis?

Af Tobias Louw

For over en måned siden blev hele Danmark informeret om postyret omkring et juletræ i Egedalsvænge i Kokkedal.
Flertallet havde talt, og som besluttet har Egedalsvænge ikke kunnet glæde sig over et juletræ som traditionen tro. Adskillige aviser, politikere, enkelte individer – ja hele Danmark har fået kendskab til episoden, og nu er der tale om at det hele har udvist en vis grad af racisme og nynazisme. Pia Kjærsgaard har bl.a. udtalt ”At juletræ, gløgg og æbleskiver har været skyts i en muslimsk beboerforenings hetz mod kristne beboere er da ikke noget vi bare skal finde os i. Jeg vil ikke finde mig i den slags.” Og lige så vel har et konservativt medlem på Christiansborg formuleret sig således ” Muslimer slår julen ihjel.”
Der er altså endnu aggressioner overfor episoden, og det kan ikke undgås at forholde sig kritisk, idet der bliver påstået noget og bevist noget andet, for at der så bliver påstået noget tredje – nemlig at der først bliver sagt at ingen vil tage ansvaret for opsætningen og oprydningen, men at der senere bliver bevist at der ikke var tale om mangel på mandskab, men derimod et flertal som sagde nej. Sidst meddelt mente de nu at grunden til deres oprindelige påstand var, at

der ikke blev brugt nok penge på muslimske traditioner, men derimod hele tiden på

Danske, som at der igennem 20 år var blevet brugt penge på jul, sankthans, påske, fastelavn, druk, kasino og hotel. Og at der ikke var nogen muslimer, som kaldte danskerne intolerante.

Men er det ikke netop kulturprægede begivenheder og traditioner som Julen, påske og sankthans, som der skal bruges penge på i et dansk samfund? Det kan da ikke være rigtigt at Egedalsvænge skal være et opdelt samfund, hvor danskernes eller muslimernes flertal er dominerende. Der skal være plads til at muslimer dyrker deres traditioner og begivenheder, men det bør ikke skabe en ”annullering” af de danske traditioner, man bør måske overveje at gå på kompromis?