Contador begejstret over Bjarne Riis: Bedste mandskab jeg har været en del af.

20 dec

 

Team saxo-Tinkoff’s kaptajn, Contador, er begejstret over hvordan mandskabet kommer til at se ud i 2013 sæsonen.

Bjarne Riis har fået mange gode navne med på Team Saxo-Tinkoff til 2013 sæsonen, f.eks. Roman Kreuziger, Michael Rogers, Nicolas Roche, Daniele Bennati og Matti Breschel. Alberto Contador sagde, den 18. december, i et interview med radiostationen, Cope, at han det er det stærkeste mandskab, som han nogensinde har været en del af.

”Op til den kommende sæson har Bjarne Riis skrevet kontrakt med en række topryttere. Derfor kan jeg også med sikkerhed slå fast, at jeg aldrig har været en del af så stærkt et mandskab, som vi får i 2013” sagde Alberto Contador til Cope.

Contador ser frem til den nye sæson med et stærkt hold og store forventninger, efter at have i 2012 siddet i karantæne i mange af månederne. Han mener, at de kan sammensætte et stærkt hold til Tour de France, og er optimistisk efter den første træningssamling på Gran Canaria. Han siger: ”Når det handler om Tour de France, kan vi sammensætte en trup uden sidestykke. Det har givet mig en fantastisk følelse at se, hvordan holdet er blevet sammensat, og den første træningssamling på Gran Canaria har kun styrket min optimisme”.

Contador er i gang med forberedelserne til 2013 sæsonen. Han skyder sæsonen i gang den 21. januar med det argentinske cykelløb, Tour de San Luis. Han har dog haft en masse repræsentative opgaver i de sidste par måneder, som besværliggører hans forberedelser en smule.

cykle

Skriv en kommentar