Ekstrem økologi?

20 dec

Økologi har den seneste tid fået større og større betydning for samfundet og den måde man agere på. Regerings miljøpolitik er dermed også blevet påvirket af netop dette, og har fået en økologisme-lignende tendens. Men hvad betyder dette, og hvad indebærer det?

By: Anja A. Cawley

Regeringens miljøpolitik

Miljøpolitik fokuserer på at finde en balance mellem forbruget af råstoffer og den produktion af forurenende affaldsstoffer dette medfører. Da regeringen består af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF er det kun naturligt at der er mere fokus på miljøvenlighed og klima generelt, da de røde partier har en større tendens til at sætte fokus på dette, frem for de blå partier. Dette kan ses i regeringens miljøpolitik, der i forhold til de sidste års blå politik afsætter flere penge fra finansloven til netop miljø og politikken deri. 196 millioner ekstra kroner blev sat til side til miljøpolitik af den nye regering, hvilke bl.a. skulle bruges på stærkere indsats mod kemikalier, plantninger af mere skov og fremme af økologi. Og så var der også lige betalingsringen, hvor der alt i alt blev afsat 800 millioner kroner. Det var så bare at den betalingsring ikke blev til noget. Dette er i bund og grund spild af ressourcer, man kunne have brugt på egentlige handlinger, og ikke planer.Skærmbillede 2012-12-20 kl. 14.17.03

Ind under miljøpolitikken hører også nye energimuligheder og alternative valg. I regeringens opsamling Energistrategi 2050 fremsættes der en målsætning for 600 kæmpevindmøller der skal opstilles rundt i Danmark. Alligevel nævnes der at man håber at solceller og bølgekraft, der kan virke som et alternativ, og erstatte vindmøllekraft på et tidspunkt. Til trods for at solcelleenergi er dyrere end vindmølleenergi, og bølgekraft stadig kun er på udviklingsstadiet, nævner regeringen disse som alternativer for vindmøllekraft. Og der opsættes alligevel 600 kæmpevindmøller, selvom solceller håbes at kunne erstatte disse, selvom det er indrømmet at disse er dyrere. Altså virker dette mere som spild af penge, end investering i fremtiden. Udover dette er planen om bølgeenergi kun et ønske, ikke en reel og egentlig handling.

Det er den generelle kritik af regerings miljøpolitik, man hører: Det er ønsker og planer, ikke egentlige handling. Der er stor mangel på handling, og det er der ikke råd til når man taler om miljøet. Økologi har fået større betydning, men måske for stor betydning? Økolgisme har fået en meget central rolle, især med den røde SF-S-RV regering, men dette kan også forhindrer handlinger og aktioner i forhold til miljøet mere end det kan gavne. Økologismens påvirkning af miljøpolitikken kan dermed have en negativ effekt på miljøet, kontra den ønskede positive.

 k

 

 

.

 

Skriv en kommentar